Herrerne sluttede som nr. 25 af 46, damerne som nr. 17 af 34. Og hvis man synes, det lyder lidt middelmådigt – så bare rolig: målsætningerne var heldigvis sat derefter.
Herrerne: Sikker på succes ved at undgå mål
Efter en 4. plads i gruppen og en samlet 25. plads ud af 46 nationer, kan herrelandstræner Daniel Thybøl ånde lettet op:
Han havde jo sikret sig på forhånd i eliteplanen – ved simpelthen ikke at sætte nogen målsætninger tidligt.
“Man kan ikke fejle, hvis man aldrig lover noget,” lød hans filosofi.
Eller som en fan tørt konstaterede: “Hvis det stod til ham, havde vi nok først fået målsætningerne efter hjemkomsten – justeret efter resultatet.”
Med andre ord: Den danske strategi var mindre “vi går efter medaljer” og mere “vi går efter at undgå kritik.”
Damerne: Tæt på top 16 – og et helt stykke fra medaljer
Hos damerne var det anderledes. Landstræneren havde sat en målsætning:
- Hold: Top 16
- Og gerne medalje i single eller double
Slutfacit blev en 17. plads – altså tæt på målet, men ikke helt. Medaljerne blev til gengæld kun set på afstand, muligvis i halskæden på en japansk modstander.
Forskellen er dog tydelig: Damerne havde i det mindste noget at kæmpe for.
Hos herrerne virkede det mere, som om målet var at komme først til buffeten, end at komme videre i turneringen.
Konklusion
World Cup 2025 bliver husket for to vidt forskellige tilgange til målsætninger:
- Damerne gik efter top 16 og medaljer – og endte som nr. 17 uden metal. Ikke prangende, men de havde i det mindste ambitioner.
- Herrerne sikrede sig mod skuffelser ved helt at droppe ambitioner – og ramte dermed plet: ingen målsætninger, ingen fiasko.
Så hvor damerne tabte på banen, vandt herrerne på papirarbejdet.
Eller som en fan opsummerede:
“Hvis VM blev afgjort på kreativ bogføring af målsætninger, havde vi vundet guld.”
