Dansk Dart Union har forlænget ansøgningsfristen til posten som formand for Eliteudvalget.
Officielt for at give “endnu flere muligheden” for at søge den spændende og indflydelsesrige rolle.
Uofficielt ligner det noget andet:
En central elitepost, som ingen rigtig har haft travlt med at få fingrene i.
Stillingen beskrives som en drivkraft.
Strategisk.
Retningssættende.
Indflydelsesrig.
Samtidig er eliteprojektet allerede i fuld gang.
Der har været workshop.
Der er brainstormet struktur.
Der arbejdes med elitestrategi.
Der er søgt landstrænere.
Projektet kører.
Nu mangler man bare den, der skal styre det.
Det rejser et enkelt spørgsmål:
Er formanden tiltænkt at sætte retningen –
eller implementere den, der allerede er lagt?
Når man markedsfører en rolle som “central drivkraft”, men samtidig igangsætter hele elitestrukturen uden den på plads, sender det et interessant signal om, hvor central rollen reelt er.
Forlængelsen kan naturligvis forklares med grundighed.
Man vil have den rette profil.
Men det kan også læses som det, det ofte er i foreningsdanmark:
En post med stort ansvar, uklare rammer og et projekt, der allerede bevæger sig.
Det kræver mod at søge.
Det kræver endnu mere mod at sige ja.
At være formand for et eliteudvalg uden færdig struktur, midt i en strategisk omlægning og med høje forventninger fra spillere og klubber, er ikke bare en “spændende mulighed”.
Det er en politisk balanceakt.
Ansøgningsfristen er forlænget.
Retningen søges.
Motoren kører.
Spørgsmålet er bare, om nogen har lyst til at tage rattet – når bilen allerede er sat i gear.
