DM i dart: Svensk sejr, danske forklaringer

I sidste artikel kiggede vi på DM Ugen i Aalborg som arrangement: endnu en gang blev byen værtsby, og dart fik sin faste plads midt i folkefesten. Men et flot setup og store bannere er kun halvdelen af historien – til sidst handler det jo om resultaterne på banen.

Og resultaterne… ja, de gav i dén grad stof til snak i krogene. Fra en svensk sejr i damesingle til herrernes landsholdsspillere, der mest markerede sig ved fravær – eller ved at tabe finalen, for derefter at melde fra til VM.

Når man taler om DM, ville man måske at forvente, at de danske landsholdsspillere sætter sig tungt på podiet. I år blev det i stedet en svensk statsborger, der nappede guldet i damesingle.

Officielt blev det naturligvis kaldt “en flot præstation”. Uofficielt lød snakken i krogene: “Hun er jo egentlig svensker.” – som om hendes pas forklarer, hvorfor hun ramte flere tripler end resten af feltet.

Damelandsholdet kan dog notere sig to semifinalister, en spiller i Top 8 og én i Top 16. Et hæderligt facit – men næppe nok til at overdøve, at guldet endte i svenske hænder.

Herrerne: Ingen guld, men masser af bortforklaringer

Hos herrerne blev det heller ikke til guld for landsholdsspillerne. Finalen endte med, at en spiller, man ellers sjældent ser på de store scener, tog sejren. Taberen i finalen var til gengæld en udtaget landsholdsspiller – men kun på papiret. Han har siden valgt at lægge landsholdstrøjen på hylden til VM i Sydkorea, og derfor er hans plads allerede givet videre til en anden.

Resultatet efterlader DDU med en lidt akavet situation: Den bedste præstation ved DM kom fra en spiller, der ikke engang rejser med til VM – mens de nuværende landsholdsspillere skal findes længere nede på listen.

Herrelandstræneren finder dog som altid noget positivt:

“Det var et flot nederlag. Vi tabte på den rigtige måde, og det er også vigtigt.”

I realiteten skal man helt ned i Top 16 for at finde næste nuværende landsholdsspiller. En tredje dukker først op i Top 32. Og den sidste… ja, han markerede sig mest ved sit fravær. Måske en ny måde at “toppe” formen på: slet ikke møde op.

Konklusion: Resultaterne er der – bare ikke hvor de burde være

Så mens en svensker kan vinde et dansk mesterskab, og en semi-anonym spiller kan slå en landsholdsprofil, står DDU tilbage med samme gamle udfordring: Forklaringen skal altid være flottere end resultatet.

Lignende indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *