Dart er en sport, hvor man kan komme langt med øvelse, tålmodighed og masser af erfaring. Men indimellem dukker der en spiller op, der sætter alle de tre ting ud af kraft. Han har spillet dart i to uger, men taler allerede om “min karriere.” Han er… den overivrige nybegynder.
Han træder ind i klubben som om, han allerede ejer den. Han har læst én artikel på nettet om Michael van Gerwen, og nu er han overbevist om, at han selv er the next big thing. Han præsenterer sig selv som “den nye MVG”, selvom hans gennemsnit ligger på imponerende 34,7 point.
Udstyret er naturligvis i top. Hvor erfarne spillere tit har et par slidte pile, de har brugt i årevis, har han købt det dyreste, han kunne finde online. Tungstenspile til 1.200 kroner. Flights med sit eget logo printet. En speciallavet kuffert med plads til alt. Alt sammen leveret med kommentaren: “Hvis man vil være den bedste, skal man have det bedste.”
Problemet er bare, at han stadig bruger 8 dart på at ramme en single 20.
Det stopper ham dog ikke fra at dele hvert eneste kast på sociale medier. Facebook, Instagram, TikTok – alt dokumenteres. “Se, jeg ramte triple 19! #RoadToThePDC,” skriver han stolt, uden at nævne, at de to andre pile sad i 1 og 7.
Han er typen, der konstant spørger de erfarne spillere om råd – men aldrig hører efter. “Skal jeg kaste hårdere eller blødere?” spørger han, mens han allerede har besluttet sig for at skifte til 27 grams pile, “for det gør Gary Anderson jo sikkert også.”
Til træning giver han sig selv udfordringer, der er så urealistiske, at selv verdenseliten ville få det svært. “Jeg prøver lige at lukke 170 fem gange i træk,” siger han, inden han igen ender på double 1 med 42 dart.
Alligevel er der noget charmerende ved ham. Hans entusiasme smitter, og hans glæde ved sporten minder alle andre om, hvorfor de selv startede. Han tror fuldt og fast på, at han om et år spiller i Premier League, og ingen kan helt få sig selv til at ødelægge illusionen.
For selvom den overivrige nybegynder aldrig når så langt, som han selv drømmer om, så bringer han energi og liv til enhver klub. Og hvem ved – måske bliver han en dag til noget stort. Eller også bliver han bare endnu en spiller, der ender med at sige:
“Jeg spiller altså bedre til træning”