For nogle er dart en stille og rolig sport. Tre pile, en tavle, en rolig markering af scoren. Men ikke for hende (eller ham). For Dramaqueenen er dart nemlig ikke bare et spil – det er en scene. Og hver kamp er en forestilling.
Hun behøver ikke et publikum – men hun elsker et. Og hvis der ikke lige er nogen, der kigger, skal hun nok sørge for, at de vender hovedet. En triple 20 ledsages altid af et råb, der kan vække hele klubben: “JAAA! SÅDAN!!” Og hvis hun brænder en double, følger det med en opvisning af verdensklasse: et kast med armene i vejret, et dybt suk, et himmelvendt blik og en dramatisk erklæring som: “Hvorfor sker det altid for mig!?”
Dramaqueenen har et særligt talent for at få selv de mindste situationer til at ligne en VM-finale. En pil, der lige rammer wiret, bliver efterfulgt af ti minutters gestikuleren og en detaljeret forklaring på, hvordan det er verdens største uretfærdighed. En modstander, der rammer en god lukning, bliver mødt af en kombination af applaus og teatralsk fortvivlelse: “Du ødelægger jo mit liv!”
Hun er også kendt for sine slogans, som kan høres flere gange i løbet af en turnering:
- “Jeg kan simpelthen ikke spille under de her forhold!”
- “Det er altid typisk mig!”
- “Jeg lover, jeg stopper med dart, hvis jeg brænder den her double!” (for derefter at dukke op igen ugen efter).
Selvom hun kan drive selv den mest tålmodige modstander til vanvid, er hun også en af klubbens største underholdere. For hvor ville turneringerne være uden hendes teatralske optrædener? Det er trods alt hende, der skaber historierne, folk snakker om bagefter. Ikke hvem der vandt semifinalen, men hvordan Dramaqueenen reagerede, da hun tabte en kamp på double 1.
I virkeligheden er Dramaqueenen ikke bare en spiller – hun er et show i sig selv. Og når kampen er slut, og armene er blevet kastet i vejret for sidste gang, går hun som regel smilende hjem alligevel. For hun ved, at hun endnu engang har givet klubben noget, der er vigtigere end sejren: en forestilling, ingen glemmer.
