Alle i klubben kender ham. Han dukker op med jævne mellemrum, altid med et smil, en frisk købt dartkuffert og en erklæring, der lyder som et løfte til sig selv og resten af verden:
“Nu er jeg tilbage – og denne gang bliver det seriøst.”
Han er Den evige comeback-spiller.
Hvert år – gerne i januar – annoncerer han sit comeback. “Jeg skal til at satse på dart igen,” siger han, mens han viser sine nye pile frem, som han naturligvis har købt efter at have set YouTube-proffen anbefale dem. Han lover, at han vil træne tre gange om ugen, stille op i alle turneringer og “gå hele vejen denne gang.”
De første uger er han topmotiveret. Han rammer lidt bedre end sidst, snakker stort om fremtiden og melder sig til tre stævner i træk. Men så kommer virkeligheden snigende. Efter to nederlag i første runde begynder han at miste modet, og langsomt glider han ud af klubhuset igen.
“Jeg har bare for meget om ørerne lige nu,” siger han, eller: “Jeg skal lige finde balancen mellem træning og arbejde.” Og så går der måneder – nogle gange år – inden han igen dukker op med nøjagtig samme begejstring som sidst.
Hans største styrke er hans optimisme. Han ser aldrig tilbage på de mislykkede forsøg, men kaster sig ind i hvert comeback som om, han aldrig har været væk. “Denne gang er det anderledes,” siger han altid. Og på en måde har han ret: det er altid anderledes – men resultatet er det samme.
Alligevel er han en vigtig del af dartmiljøet. For Den evige comeback-spiller minder os om, at man altid kan starte forfra. Han er symbolet på, at dart ikke kun er for dem, der vinder pokaler, men også for dem, der bliver ved med at prøve – igen og igen og igen.
Og hvem ved – måske bliver hans næste comeback faktisk det, der holder.
Som han selv siger:
“Jeg er ikke færdig – jeg er kun lige begyndt… igen.”
